Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af f.eks. A og B. Derfor får hundene en talværdi i stedet for de bogstaver, der normalt benyttes til at angive HD status (status A = 1, B = 2 osv.). Nu kan man beregne racens gennemsnit, og det er et meget centralt tal for anvendelsen af HD indeks. Når gennemsnittet er beregnet bliver det, rent matematisk, sat til værdien 100. I beregningen af gennemsnittet indgår alle dansk bedømte hunde mellem 1 og 11 år. På den måde sikrer man at 100 altid er et udtryk for de levende hundes gennemsnit. Gennemsnittet opdateres en gang om måneden.
Herefter beregnes de enkelte hundes indekstal ud fra en model der hedder BLUP (Best Linear Unbiased Prediction). Her indgår hundens egen HD status, samt alle de fotograferede slægtninges status. Fjernere slægtning tillægges ikke så meget vægt som nære slægtninge. Udover HD status registreres en række forskellige andre oplysninger i det nye indeks, som kan benyttes til forskellige former for korrektioner. Det er f.eks. hundens køn og dens alder ved fotografering. Indeksberegningen opdateres ligeledes en gang om måneden.
Korrektion for køn
I nogle racer har hanner og tæver ikke lige stor risiko for at få HD. Den nye indeks model kan derfor medtage køn som en risikofaktor. Når hanners HD risiko er større end tævers, kan der opstå den paradoksale situation, at to kuldsøskende ikke har samme indeks, selvom de er fotograferet samme dag, har samme HD status, og ingen af dem har fotograferede afkom, der kan påvirke deres indeks. Forskellen er ikke stor - hanhunden kan f.eks. få indeks 110 mens tæven kun har 109. Årsagen er, at hannens indeks er blevet ”opjusteret” lidt, fordi han har status A, på trods af at han er en hanhund, og dermed har højere risiko for at udvikle HD sammenlignet med kuldsøsteren.
Korrektion for alder ved fotografering
Modellen behandler det også som en risiko faktor at blive HD fotograferet sent i livet. De fleste hunde bliver fotograferet når de er 12 måneder gamle, men der er også hunde, der først bliver fotograferet når de er ældre. Noget af det, der bedømmes på et HD foto, er slidgigt forandringer, og dem vil der typisk være flere af, jo ældre hunden er. Derfor vil to kuldsøskende, med samme køn, samme HD status, og uden fotograferede afkom, kunne have forskellige indeks, hvis den ene er fotograferet ved 12 måneder og den anden ved 24 måneders alderen. Den hund, der var 24 måneder på fotograferingstidspunktet, vil så have et lidt højere indeks fordi den bliver opjusteret på samme måde som hanhunden i eksemplet ovenfor. Hvis to kuldsøskende har været brugt i avl, og har afkom der er HD fotograferede, vil deres indeks naturligvis kunne variere mere, alt efter deres afkoms HD status.
Det er ikke muligt at tage gennemsnittet af f.eks. A og B. Derfor får hundene en talværdi i stedet for de bogstaver, der normalt benyttes til at angive HD status (status A = 1, B = 2 osv.). Nu kan man beregne racens gennemsnit, og det er et meget centralt tal for anvendelsen af HD indeks. Når gennemsnittet er beregnet bliver det, rent matematisk, sat til værdien 100. I beregningen af gennemsnittet indgår alle dansk bedømte hunde mellem 1 og 11 år. På den måde sikrer man at 100 altid er et udtryk for de levende hundes gennemsnit. Gennemsnittet opdateres en gang om måneden.
Herefter beregnes de enkelte hundes indekstal ud fra en model der hedder BLUP (Best Linear Unbiased Prediction). Her indgår hundens egen HD status, samt alle de fotograferede slægtninges status. Fjernere slægtning tillægges ikke så meget vægt som nære slægtninge. Udover HD status registreres en række forskellige andre oplysninger i det nye indeks, som kan benyttes til forskellige former for korrektioner. Det er f.eks. hundens køn og dens alder ved fotografering. Indeksberegningen opdateres ligeledes en gang om måneden.
