CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Bedømmelsen

Der er ingen myndigheder i Danmark, der fastsætter regler for bekæmpelsen af HD, AD og OCD .

DKK er med i et internationalt samarbejde med kennelklubber i ca. 80 lande i organisationen FCI. Her har man vedtaget en såkaldt protokol, som beskriver, hvordan røntgenbillederne skal optages og bedømmes. Hunden skal fotograferes og bedømmes i det land, hvori den er registreret/ejet.

HD
Efter FCI protokollen bedømmes HD-billederne efter en "5 trins skala" med betegnelserne A, B, C, D og E. A er det bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens E er det dårligste, hvor lårbenshovedet nærmest ligger løst uden for hofteskålen. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slapheden i leddet, på leddets form og på evt. slidgigtforandringer.

AD
AD-billederne bedømmes efter en "4 trins skala" med betegnelserne 0, 1, 2 og 3, med 0 som det bedste, hvor albueleddet er fri for knoglenydannelser, og 3 er det dårligste. Her er nydannelserne i leddet mere end 5 mm høje.

OCD
OCD-billeder bedømmes efter en "2 trins-skala" med betegnelserne fri eller påvist.

Røngtenbillederne bedømmes af eksperter på afdelingen for Veterinær Billeddiagnostik ved KU/LIFE (tidligere Landbohøjskolen). Veterinær Billeddiagnostik afgiver svar til ejer, DKK og fotograferende dyrlæge via DKKs dyrlægeportal indenfor ca. 10 hverdage.

Betaling & sagsbehandling
Optagelse af HD-, AD- og OCD-fotos hos dyrlægen er betinget af at hundeejeren inden røntgenfotograferingen på www.hundeweb.dk har købt og udskrevet en rekvisition, der skal medbringes til dyrlægen ved røntgenfotograferingen.

Omfotografering
Hvis billederne ikke er af tilstrækkelig god kvalitet (f.eks. hvis hunden ligger skævt eller billedet er uskarpt), returnerer KU/LIFE billederne til dyrlægen, der må indkalde hundeejeren og optage nye billeder. Hundeejeren modtager en ny rekvisition fra KU/LIFE uden beregning.

"HD-konsultationen"
Hvis hunden har fået en bedømmelse (HD/AD/OCD), som giver anledning til spørgsmål, kan man bestille en samtale med bedømmerne på LIFE for at få en faglig begrundelse (denne mulighed gælder for såvel ejer, som fotografernede dyrlæge). Samtalen bestilles på mailadressen hd-kons@life.ku.dk. Mailen skal indeholde: Sagsnummer, spørgerens navn, telefonnummer, træffetid (så rummelig som muligt) samt en kortfattet beskrivelse af spørgsmåled. Man bliver herefter kontaktet direkte af en af LIFEs bedømmere.

Genbedømmelse
Der er mulighed for at få sin hund bedømt på ny - mod fornyet betaling - hvis man ønsker det. DKK og LIFE følger den fælles nordiske aftale mellem HD/AD bedømmerne i Norden. Det betyder, at der skal gå mindst 6 måneder, inden en hund kan genbedømmes på grundlag af fornyede røngtenoptagelser. Bedømmerne har billedsættet fra første fotografering liggende ved siden af, fordi man herved bedst kan bedømme, om en evt. forbedret status skyldes, at hunden har været placeret anderledes ved genfotograferingen.
Hvis sammenligningen mellem de to billedsæt viser, at positionering og alle øvrige forhold er i orden, registreres den nye status som hundens officielle status, hvad enten den er bedre, dårligere eller magen til den foregående status. Efterfølgende fotograferinger behandles på samme måde.

Husk: Veterinær Billeddiagnostik tildeler ikke diagnoser for at genere hverken hundeejere eller dyrlæger. Det overordnede formål med screeningen for HD/AD/OCD er gennem avlsarbejde at nedbringe antallet af hunde, som rammes af disse smertevoldende lidelser.

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk