Stillingen (pr. race) i konkurrencen om Årets DKK-racevinder 2007 kan du finde på hjemmesiden www.hundeweb.dk på følgende link:
Billeder af Årets DKK-racevindere offentliggøres i det første nummer af HUNDEN 2008. Årets DKK-racevindere præsenteres desuden i en parade, som finder sted i ”Store Ring” henholdsvis lørdag og søndag på DKK’s første internationale udstilling næste år, der afholdes den 16. & 17. februar 2008 i Odense Congress Center.
Reglerne for at vinde titlen er følgende (kopieret fra DKK's udstillingsregler):
Årets DKK-racevinder
På DKK’s udstillinger afvikles der hvert kalenderår en konkurrence om ”Årets DKK-racevinder”. De udstillinger, der tæller med i denne konkurrence, fastsættes for et år ad gangen af Dansk Kennel Klub og vil fremgå af DKK’s udstillingsprogram for det pågældende år.
Konkurrencen afgøres ved hjælp af et pointsystem, hvor hundene får points efter følgende skala:
BIR = 5 points
BIM = 3 points
Pointene tælles sammen for alle årets tællende udstillinger, og den hund, der har opnået højest pointtal, bliver ”Årets DKK-racevinder”. Står to eller flere hunde lige i konkurrencen, vinder den hund, der har opnået flest BIR-placeringer. Står hundene herefter stadig lige, vinder den hund, der har opnået sin bedste placering på den udstilling, hvor der var det største antal tilmeldte hunde i racen. Står hundene herefter stadig lige, vinder den hund, der har opnået sin næstbedste placering på den udstilling, hvor der var det største antal tilmeldte hunde i racen.
Årets DKK-racevinder kan mod betaling få udstedt et ”DKK-racevinder” diplom. Titlen registreres på hundens stambog/aner.