I år 2000 bliver han far til to kuld – i alt 10 hvalpe. Det samme er tilfældet i 2001 og i 2002 får han 30 afkom. Han har nu i princippet opbrugt sin kvote på 50 hvalpe, og ejeren skal derfor være ekstra opmærksom, hvis han ønsker at  bruge hunden mere. Han holder en pause i år 2003 og 2004, og derfor må han i 2005 faktisk gerne bruge hunden igen. I 2005 vil der nemlig, i hanhundens egen generation (fra første kuld i 2000 – 2005) være født 1200 hvalpe. 5% af 1200 giver 60 – han har altså mulighed for at blive far til et par kuld mere uden problemer. Slutter han først sin avlsaktive karriere i 2007 – som 9 årig -  har han faktisk lov til at blive far til i alt 80 hvalpe uden at komme i konflikt med anbefalingerne vedr. matadoravl.

Antalsmæssig lille race (<100 reg./år):
Hanhund A er ialt far til 50 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i henhold til 25% reglen er 24 hvalpe.
De 50 hvalpe er fordelt på 12 kuld med indavlskoefficienter på henholdsvis: 7,93 - 15,63 - 9,38 - 0,1 - 3,52 - 3,52 - 15,63 - 1,95 - 2,73 - 0 - 2,73
Hanhund A har derfor flere gange produceret afkom med indavlskoefficient større end det anbefalede på max 6,25%. Derfor vil hanhund A modtage et "grænsebrev" med kraftig henstilling om fremover kun at producere hvalpe med indavlskoefficienter under 6,25%.

Hanhund B er ialt far til 33 hvalpe i en race, hvor matadoravlsgrænsen i henhold til 25% reglen er 7 hvalpe.
De 33 hvalpe er fordelt på 9 kuld, der alle har indavlskoefficienter på 0% (!)
Hanhund B vil derfor IKKE modtage et "grænsebrev", da opdrætteren her nøje har udvalgt ikke beslægtede avlspartnere og derfor sikret racen mod indavl til trods for at 25% grænsen er overskredet.