DKK adresser   Det mener DKK   Bliv medlem   Køb af hund   Avl & opdræt   Uddannelse   Aktiviteter   Udstilling  
 
Værd at vide   Links   Hundens bedste ven   Regler & blanketter   Sitemap   Sundhed   Nyheder/presse   Shop  
Søg
Send til en ven    Print          English   

Hvilken race 
Med ca. 350 anerkendte hunderacer, kan det være svært at orientere sig, hvis man er ukendt med hundeverdenen. Men for at vælge rigtigt er det vigtigt, at man sætter sig ind i racernes særpræg, før man køber hund. Ikke alene er der stor forskel i racernes udseende, højde og drøjde, der er også stor forskel i racernes individuelle behov for motion, aktivering, kontakt, lederskab m.m..

Det er vigtigt nøje at undersøge, hvad en races særpræg er, før man anskaffer sig en hund af den race. Man bør vælge en race, der harmonerer med familiens behov og forventninger - og omvendt sikre sig, at man selv er i stand til at opfylde hundens behov. En livlig, motions- og aktiverings-krævende hund vil let blive til besvær i en familie, der er magelig anlagt. Hunde med store og lange pelse appellerer til mange mennesker, men der er et stort arbejde forbundet med at holde sådan en pels ren og i orden. En del racer skal med regelmæssige mellemrum have trimmet eller klippet pelsen.

Der er mange hensyn at tage, og det er en god ide at læse bøger om emnet og besøge en DKK udstilling, hvor der er rig mulighed for at se mange racer og snakke med hundeejerne. Men man bør komme tidligt på dagen, her er der flest hunde og mennesker med tid til en god snak.