Den 4. juni blev den dag, hvor et snævert flertal i Folketinget bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vedtog en ændring af hundeloven, som bl.a. involverer et forbud mod 13 hunderacer: pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier (amstaff), fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac og blandinger, hvori disse racer indgår, samt oprettelse af en såkaldt observationsliste, som ikke får nogen umiddelbar retsvirkning, med yderligere et antal racer bl.a. staffordshire bull terrier og rottweiler. Forbuddet betyder ikke, at forbudshundene skal aflives, men de skal føres i snor og gå med mundkurv.

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre undlod at stemme, fordi lovforslaget – efter disse partiers opfattelse – indeholder mange fornuftige elementer, men skæmmes af forbudsdelen.

Enheds Listen, Liberal Alliance og Chr. H. Hansen (løsgænger) stemte i mod.

Stort engagement
Den demokratiske proces frem mod vedtagelse af loven har været helt usædvanlig med et hav af høringssvar, foretræder for Retsudvalget, lukkede høringer i Retsudvalget etc. og først i forbindelse med 2. behandlingen blev de endelige alliancer indgået. På www.folketinget.dk  kan man ved at anføre L 163 som dokumentnummer finde selve lovteksten og følge forløbet.

Vedtagelsen sker på trods af de anbefalinger som DKK – sammen med et flertal i justitsministerens hundeudvalg – er kommet med i sin delbetænkning og på trods af anbefalinger fra formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe.

Rammer de forkerte
DKK’s bekymring er baseret på en frygt for, at forbuddet i praksis kun kommer til at ramme de ordentlige og ansvarsbevidste ejere af stambogsførte eksemplarer af de forbudte racer, mens ejerne af alle de reelt skadevoldende kamphunde – som er pitbulls/pitbullblandinger (på skrømt betegnet som amstaffs) og amerikanske bulldogs – næppe har tænkt sig at overholde loven, når den træder i kraft den 1. juli i år.

To tunger?
Når vi er bekymrede for det, skyldes det, at Justitsministeren under 1. behandlingen af lovforslaget oplyste Karina Lorentzen (SF) om, at politiet godt nok skal have fokus på området, men ikke ville blive tildelt ressourcer til håndhævelsen og blot skulle tage sig problemet i forbindelse med andre politisager, hvor man ”faldt over det”. Omvendt mener Marlene Harpsøe (DF) at have fået ministerens ord for, at politiet er blevet forpligtet til at varetage opgaven seriøst.

Effektiv politi-indsats bliver afgørende
Den nye hundelov indeholder mange gode elementer, som hele hundeudvalget står bag. Men det bliver afgørende, at politiet viser sig i stand til at håndtere opgaven – ikke så meget fordi den kræver mange ekstra ressourcer. Men fordi den kræver, at politiet udviser overordnet, ledelsesmæssig fokus og beslutningskraft, så indsatsen bliver tilrettelagt, vedtaget og implementeret lynhurtigt. Og det har vi desværre i den gad savnet siden indførslen af 2003 udgaven af hundeloven, der indeholdt mange gode elementer, som – hvis de var blevet udnyttet – måske kunne have forhindret, at vi er endt, hvor vi er.

Fremtiden
Loven skal revideres om 3 år og DKK har tænkt sig at følge udviklingen nøje. Vi finder det urimeligt, at stambogsførte hunde skal undgælde for overfald begået af pitbullblandinger, der kaldes noget andet, og vi agter at presse på over for politiet for at få skytset rettet mod de reelle skadevoldere. Samtidig skal vi have set på, hvordan vi internt i DKK skal håndtere den nye lovgivning, hvilket vi naturligvis vil informere om gennem HUNDEN og på DKK’s hjemmeside.

Vi håber, at dét, som alle Folketingets partier har ønsket – nemlig at mennesker, hunde og andre dyr igen kommer til at kunne vide sig sikre for overfald – ender med at blive resultatet af den nye lovgivning, og Rigspolitiet har derfor en vigtig opgave foran sig nu. Det er bare med at komme i gang – inden sommerferien!

4. juni 2010 UH/VK