DKK løbende modtager forespørgsler om, hvad der sker i kamphundespørgsmålet og i Justitsministerens hundeudvalg. Spørgsmålene kommer både fra ejere af hunde, der er blevet overfaldet/bidt ihjel og fra ejere af nogle af de racer, der er i vælten i medierne.

Nedenfor kan man læse, dels en redegørelse om baggrunden for DKK's synspunkter, dels selve det input, som DKK har sendt til hundeudvalget.

-----------------

Dansk Kennel Klubs (DKK’s*) input til Justitsministerens hundeudvalg – september 2009

Problemerne er kommet ud af kontrol
Problemerne med kamphundes overfald på andre hunde og senest også i flere tilfælde på mennesker har taget et markant opsving. DKK har gennem de sidste 3-4 år lagt pres på Justitsministeriet for få hensigten bag hundeloven fra 2003 bragt til at virke. 2003-loven baserer sig på, at man vurderer sagerne individuelt og at der kan gribes ind over for en hvilken som helst hund, hvor der er grund til at antage, at hunden kan være farlig – også før den har forvoldt skade.
Men loven er aldrig kommet til at virke præventivt, sådan som politikerne og DKK havde forestillet sig, og i mellemtiden er antallet af hunde af kamphundetype og antallet af overfaldssager eksploderet. F.eks. kan ”Forsikring og Pension” oplyse, at kamphunde i 2008 var ansvarlige for over 30% af alle sager i puljen for uforsikrede hunde, til trods for, at de udgør 3-4% af den dansk hundebestand. Og den ansvarlige for hunde-området i en af landets 12 politikredse kunne på et møde med ca. 60 hundefolk i begyndelsen af september oplyse, at gerningshunden i 9 ud af 10 sager om hundebid/-overfald var kamphunde.
Forskellige repræsentanter for myndighederne har langt hen i forløbet fastholdt, at loven er god nok, som den er, hvis bare politiet bruger den rigtigt. DKK er ikke enig. Det er rigtigt, at loven kan anvendes langt bedre på konkrete sager, end tilfældet har været hidtil. Men når vi taler konkrete sager, så er skaden jo sket og en ejer står med en skambidt eller ihjelbidt hund. Hele den præventive del af loven er aldrig kommet til at fungere og det skal vi have den til.

Politikernes indsats
DKK har også undervejs haft kontakt med de politiske partiers dyrevelfærdsordførere på tværs af hele det politiske spektrum. Et betydeligt engagement fra Benny Engelbrecht (S) og Julie Skovsby (S), fulgt op af Karina Lorentzen (SF) og Marlene Harpsøe (DF) har bidraget til, at overfaldsproblemerne er blevet rykket højt op på justitsministerens dagsorden. DKK vil gerne rose de tre partier for – i denne sag – at lægge ideologierne til side og i fællesskab at arbejde for nogle praktiske løsninger.
I foråret kom den ansvarlige minister, Brian Mikkelsen, så også på banen og nedsatte et hundeudvalg, som var indkaldt til sit første møde i maj måned. Hundeudvalget, som har landsdommer Jens Kruse Mikkelsen som formand, er sammensat af personer med forskellig uddannelse (3 dyrlæger, 4 jurister og 2 andre) og baggrund (Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening, Danmarks Civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub). Udvalgets arbejde er – bl.a. på DKK’s foranledning – blevet fremskyndet, så der nu skal afleveres en rapport i indeværende år og ikke først ved udgangen af 2010.

Hvorfor ikke bare et forbud?
Dertil er DKK’s korte svar: Fordi det ikke virker! Vi har allerede et forbud mod pitbulls og ikke desto mindre går der adskillige tusinde pitbulls og pitbullblandinger rundt i landet. Ejerne betegner hundene som noget andet f.eks. staffordshire bullterrier, amerikansk staffordshire terrier (amstaff), amerikansk bulldog, bandog eller boerboel. Eller bare som blanding. Og der findes ikke i dag metoder – heller ikke DNA-tests – som kan afsløre, hvilke genetiske ingredienser, der indgår i en given hund.
Nogle af ejerne ved udmærket godt, hvad de har med at gøre og ”snyder på vægten”, når de betegner hundene som noget andet, end de er. I Tyskland (hvor pitbulls og en række andre racer er forbudt) påstår disse ejere, at deres kamphunde er blandinger af boxer og labrador og de gør tilværelsen usikker for andre hundeejere. Andre ejere er rystende uvidende om, hvad de har indladt sig på. De mener, at hvis bare hunden får kærlighed nok, så bliver det en god hund og de bliver ulykkelige og chokerede, hvis deres hund forvolder skade.

Hunde er ”designet”
Ind imellem hører man i debatten udsagn som ”At påstå, at kamphunde er farligere end andre hunde svarer til at påstå, at alle finner stikker med kniv.” Sammenligningen er forkert. Alle vores små 400 forskellige racer er ”designet” til specielle formål – enten af naturen eller ved menneskers mellemkomst. Vi har hunde, som er eksperter i at hyrde får. Vi har hunde, der er eksperter i at tage stand for en hønsefugl. Vi har hunde, der er eksperter i smide en ræv ud af en grav. Vi har hunde, der eksperter i at trække en slæde i 40 graders kulde. Vi har hunde, er eksperter i at fastholde storvildt under jagt eller i at slå rotter ihjel. Vi har hunde, der eksperter i at holde vagt.
Pitbulls er designet til at slå andre hunde ihjel. Mennesker har kombineret stærke kæbe- og halsmuskler med hurtighed, høj grad af aggressivitet over for andre hunde, lav smertetærskel og stor udholdenhed. Man anvender betegnelsen ”gameness” ( Wikipedia: In dog fighting breeds gameness is valued as it gives the dog the ability to maintain the attack in baiting, despite ripped flesh, dehydration, exhaustion or broken bones. As one writer describes it, "Game is the dog that won’t quit fighting, the dog that’ll die in the ring, the dog that’ll fight with two broken legs." The scope and method of training to develop a game dog varies dramatically depending on the level and experience of the dog-fighter.)

Ikke sort/hvidt men et spektrum
Normalt er aggression mellem artsfæller noget dyr udviser f.eks. for at få en rival til at fjerne sig fra mad, hundyr eller et jagtområde. Uprovokerede overfald vil jo bringe arten i fare for at uddø. Når en hund uprovokeret angriber en anden hund og/eller ikke respekterer en overgivelse, er der noget grundliggende galt med adfærden.
Men det er ikke sådan, at pitbulls er ”kulsorte” og alle andre slags hunde er ”snehvide”. Nogle af de egen-skaber, der findes hos pitbulls, ses også hos andre racer. Nogle racer har genetisk en vis fælles baggrund med pitbulls, selv om de i en lang årrække ikke har været avlet som kamphunde.
Men også andre hunde kan have nogle af egenskaberne. En lille hund på 7-8 kilo, som skal kunne gå i grav og smide en grævling ud, skal have en enormt mod og en betydelig ”skarphed”. En hund, der skal kunne gå på bjørne- eller elgjagt og ”stille” en bjørn eller elg (løbe rundt og gø for at fastholde dyret, indtil jægeren når frem) skal være udholdende og modig. Længere inde på spektret finder vi ”blødere” racer, som er designet til at samarbejde med mennesker f.eks. retrievere og visse hyrdehunde, hvor der imidlertid stadig også er et jagtinstinkt ”på spil”, og helt ude i den anden ende af spektret møder vi de små selskabshunde.
Der er også variation inden for den enkelte hundetype eller –race og vi kender alle sammen eksempler på, at en gravhund eller en golden retriever har bidt. Men man er nødt til at forstå, at der er ”indbyggede” race-/typeforskelle i hunde og man skal respektere, at det er nødvendigt at tage hensyn til disse forskelle. Hvis man har sin gravhund, sin terrier eller sin dansk/svenske gårdhund med på besøg, skal den ikke på ind på værelset, hvor børnenes marsvin løber rundt på gulvet. Hvis man går tur med sin mynde, skal den i snor, hvis der er harer i området. Hvis man har en af de vagthundetyper eller terriertyper, som har ”kort lunte” i forhold til andre hunde, så skal den holdes i snor og det er naturligvis ikke smart at gå et sted, hvor andre hunde går løs.

Ejerne
Pitbulls og hunde, som ligner pitbulls, er desværre blevet mode hos grupper, der henter inspiration i den såkaldte ”bling”kultur (unge med gangster- og rapper-attituder, der hylder mottoet ”Get rich or die trying.”). Denne gruppe er generelt næppe modtagelig for velmenende råd om hundehold. Det er nogle af de ejere, som ”smertehærder” deres hunde ved at klynge dem op i træer og tæve, sparke og stene dem, så de bliver klar til kamp med andre kamphunde.
For andre kategorier af ejere er problemet manglende viden. Her findes der allerede i dag gode tilbud om ”Før du køber hund kurser”, DVD’er, bøger, pjecer, DKK’s ”Kørekort til Hund” træning mm. Desværre har en stor del af disse ejere anskaffet hundene uden at gøre brug af de eksisterende informationstilbud, ”fordi de ser seje ud” og ejerne ønsker at lægge en vis afstand til ”Familiens Danmarks labrador”.
Endelig er der den lille, seriøse ejergruppe, som er klar over, hvad de har med at gøre, som ikke fornægter deres hundes særlige karakteristika og som forvalter hundenes færden i det offentlige rum under hensynta-gen hertil. Sidstnævnte gruppe har som regel valgt at købe en DKK-stambogsført hund, så de ved mest mu-ligt om hundens baggrund og egenskaber. De ønsker ikke at bruge deres hund til at skabe frygt eller til hun-dekampe, men er fascineret af hundens udseende eller øvrige egenskaber. Fordi opdrætterne er ansvarsbevidste i deres valg af hvalpekøbere og ejerne er ansvarsbevidste, forvolder disse hunde ikke generelt flere skader end hunde af andre racer.
Men det er ikke det samme som at påstå, at hundene er sammenlignelige med golden retrievers, for det er de ikke.

Hvis ikke raceforbud, hvad så?
I løbet af året og ikke mindste hen over sommeren har der verseret mange forskellige lister over racer, som er eller skal forbydes i boligselskaber, på campingpladser, på træningspladser etc. Politikere har fremført mere eller mindre gennemtænkte forslag i forbindelse med konkrete sager. Organisationer har påpeget, at der bør gøres noget, uden at præcisere hvem der skal gøre hvad ved hvem. Andre organisationer har fore-slået forbud mod bestemte racer uden at præcisere, hvordan man skal forholde sig til hele spørgsmålet om de mange ikke racerene hunde af pitbulltype, der er langt de hyppigste gerningshunde.

Forbudslister?
DKK har ved mange lejligheder fastslået, at vi ikke har udgivet og ikke vil udgive en liste over kamphunderacer. Det drøftes ofte, hvad en kamphund eller en muskelhund egentlig er. Her skal vi forsøge at gøre det kortfattet. En kamphund er en hund, som gennem avlsudvælgelse er fremavlet til kamp med andre dyr (tyre, bjørne eller hunde). Nogle af kamphundene er helt op til i dag fremavlet til kamp med hunde (f.eks. pitbulls), mens andre engang var kamphunde, hvor der i mange år er drevet en anden (familiehunde)avl på dem (f.eks. staffordshire bull terriers og amstaffs). En muskelhund er fremavlet til storvildtjagt eller bevogtning, men ikke til kamp med andre dyr (f.eks. amerikansk bulldog og dogo argentino). Både kamphunde og blandinger med kamp- og muskelhunde optræder hyppigt i forbindelse med konkrete overfald.
Man kan forfine diskussionerne om de enkelte racers historiske baggrunde. Man kan diskutere gradsforskelle i adfærd på det overfor omtalte spektrum af specialiserede hundetyper og –racer. Men det løser bare ikke problemerne med overfald, for man kan ikke se forskel ”uden på” hundene.

Politiets rolle
Samtidig er det tilsyneladende meget nødvendigt, at et nyt forslag også indtænker, hvordan politiet helt konkret skal gribe området an. For det stykke arbejde blev ikke gjort i forbindelse med revision af hundeloven i 2003. Tilsyneladende har der ikke været nogen tradition for at arbejde ”problemorienteret” hverken i Justits-ministeriet eller i politiet.
I stedet har man arbejdsdeling: Departementet passer ministeren samt skriver love og cirkulærer. Betjentene møder de konkrete overtrædelser ”ude i marken” og kan skrive rapport, hvis de har tid (og i øvrigt overhovedet har en elektronisk scanner til rådighed, så de kan aflæse hundens ”stelnummer”). Politiets jurister behandler de enkelte sager og vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelser for dette og hint.
Ingen har rollen som problemløser for den borger, hvis hund netop er blevet bidt ihjel. Ingen tænker ”på tværs” af faggruppernes indsats og fastlægger en hensigtsmæssigt sagsgang. Ingen lægger en samlet, mere langsigtet strategi for, hvordan man kan dæmme op for problemerne. DKK vurderer, at det er afgørende nødvendigt.

DKK’s input til hundeudvalget
Med ovenstående i baghovedet – hvortil kommer en lang række detaljer, som vi ikke skal trætte læserne med – har DKK afleveret sit bidrag til hundeudvalget som alternativ til raceforbudstankegangen. Bidragets særbestemmelser er rettet mod pitbulls, men vil (fordi man ikke kan skelne pitbulls og pitbullblandinger fra en række andre hunde) betyde, at de racerene hunde, som ligner eller kan forveksles med pitbulls, underlæg-ges nogle særkrav (bånd, mundkurv, sikre havehegn, ejerlicens, minimumsalder for alder).
DKK mener, at det er særkrav, som man kan leve med. Mange steder i Europa skal hunde bære mundkurv, når de færdes i det offentlige rum. Det lærer de på fuldstændig samme måde, som hvalpe vænner sig til halsbånd og sejlerhunde vænner sig til redningsveste. Det skal naturligvis være en mundkurv, som giver hunden mulighed for at snuse, halse, gø og drikke vand og ikke en snæver, tætsluttende stofpose, som man anvender ved dyrlægebesøg. Udvalget af mundkurve er ikke stort i danske butikker i dag. Men det er det i de lande, hvor mundkurvskravet findes, og man vil hurtigt kunne finde egnede tilbud, hvis DKK’s input kan vinde gehør som alternativ til et raceforbud.

Den videre proces
Hundeudvalgets arbejde fortsætter med en række planlagte møder, så udvalget kan aflevere en rapport til ministeren i dec. 2009.
DKK gør opmærksom på, at der ikke vil være mulighed for at besvare henvendelser fra enkeltpersoner om kamphundespørgsmålet eller oplægget til hundeudvalget. Har du forbedringsforslag, er du velkommen til at sende dem, men du må således ikke forvente et svar. Har man konkrete spørgsmål, anbefaler vi, at man sender dem til sin specialklub. Skulle klubben mod forventning ikke kunne svare, vil den utvivlsomt kontakte DKK, så vi kan hjælpe hinanden med at afklare det pågældende spørgsmål.
Nedenfor kan du læse notatet til hundeudvalget, men du kan ikke se de omtalte billeder, som ikke er billeder, der er frikøbt til offentliggørelse. Billederne viser hunde, om hvem det ikke kan afgøres, om der er tale om pitbulls, staffordshire bull terriers, amerikanske staffordshire terriers (amstaffs), amerikansk bulldog eller dogo argentino.

Hvad er formålet med det hele?
I Danmark har vi ca. 580.000 hunde. Der er hund i hver fjerde husstand. Det vurderes, at der er ca. 20.000 hunde kamphundetype (pitbulls eller hunde, som ligner eller kan forveksles med pitbulls). Vi er klar over, at nogle af ejerne af hunde af kamphundetype mener, at DKK blot skulle have ”forsvaret” deres race.
DKK finder det imidlertid helt centralt for landets mere end 550.000 andre hunde og deres familier, at det igen bliver muligt at gå en tur med sin hund uden risiko for at få flået den i stumper og stykker. DKK har kendskab til et utal af ulykkelige ejere, som har haft oplevelser, der sidder på nethinden resten af deres liv. Nogle af dem får aldrig hund igen. Andre tør ikke længere færdes på de grønne områder, hvor de hidtil har nydt gåture med deres hunde. Atter andre har oplevet få deres hund bidt ihjel i deres egen have, eller mens deres 12 årige datter luftede den på en stille villavej efter skoletid. Det skal ændres.

Vi mener, at vi med DKK’s input til hundeudvalget har fundet en model, som er til at leve med for den lille, seriøse gruppe af ejere af hunde af kamphundetype (som i forvejen overholder de fleste af kravene). Modellen påstår ikke at løse alle problemer nu og i fremtiden. Men vi mener, at den vil bringe os langt og at indsat-sen er nødvendig for at sikre tilværelsen og trygheden for de almindelige danske hunde og deres familier.

……………………………………………………………………………………………………………………………

* Fakta om Dansk Kennel Klub
Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største organisation for hundeejere med over 33.000 medlemmer i selve DKK og ca. 45.000 medlemmer i de 74 tilsluttede racespecialklubber. Man kan være medlem, hvad enten man har en racehund, en blandingshund eller måske blot holder af hunde.
DKK er stiftet i 1897 og beskæftiger sig med stort set alle sider af hundelivet i Danmark f.eks. rådgivning om valg af hund, før-du-køber-hund kurser, Kørekort til Hund, barn og hund undervisning i folkeskolen, hvalpe-motivation, kørekort til hund, prøver, udstillinger, agilitykonkurrencer, avl og stambogsføring – og ikke mindst med hundes velfærd generelt.
Læs mere på www.dansk-kennel-klub.dk

-----------------

Dansk Kennel Klub

Input til hundeudvalget – august 2009

Hermed fremsendes Dansk Kennel Klubs forslag til løsning/afhjælpning af problemerne med farlige hunde og uansvarligt hundehold.

Grundlæggende består løsningerne i nogle generelle krav, som stilles til alle hunde og hundeejere (del 2) og nogle særlige krav, som stilles til ejere af hunde af særlige typer (p.t. kamphundetyper). Typerne er defineret ud fra billedmateriale, fordi afstamningskontrol af alle hunde ikke vurderes som værende en praktisk gennemførlig. Langt de fleste af landets p.t. ca. 20.000 hunde af kamphundetype er blandingshunde (pitbulls, som blot kaldes noget andet). Men herudover findes der ca. 200.000 andre ”almindelige” blandingshunde, som i givet fald også skulle aftamningskontrolleres, hvilket betragtes som uhensigtsmæssigt. Nye billeder kan tilføjes særlisten, hvis problemerne skulle forskydes til nye hundetyper.

Forslagene vil kræve etablering og drift af en task force bestående af et mindre antal politifolk, dyrlæger (honorar) og adfærdskonsulenter (honorar) samt et lille sekretariat. Herudover vil der skulle investeres i elektroniske scannere til politiet samt i et helt enkelt informationsmateriale til alle politifolk.

Løsning af dette betydelige samfundsproblem, hvor almindelige mennesker ufrivilligt konfronteres med farlige hunde og deres ofte lige så farlige ejere, vil naturligvis udgøre en synlig udgift på politiets budget. Når problemets omfang sammenholdes med de ressourcer, der f.eks. på årsplan anvendes til at holde styr på fodboldbøller, gæster i discotekskøer, på kriminelle, som skader hinanden etc. - hvor man dog som borger har en mulighed for at holde sig på afstand – så er det Dansk Kennel Klubs overbevisning, at befolkningen gerne vil lade deres skattekroner finansiere forslagene.

Særlige bestemmelser for hold af visse farlige hunde (del 1)

Ansvaret tilbage til hundeejeren

Bevisbyrden skal ”vendes om”, så det er ejerne af kamphundetyperne (og evt. andre, senere tilkommende farlige hundetyper), der som udgangspunkt skal opfylde nogle særregler og hvor straffen for overtrædelse af de pågældende regler simpelthen er, at politiet kan fjerne hunden fra ejeren og lade den aflive. Det vil grundlæggende ændre magtforholdet mellem ejerne af disse hunde og myndighederne og løfte ansvaret tilbage på skuldrene af hundeejerne. Den tænkning er lidt kompliceret og kræver en utraditionel tilgang.

Hundeloven fra 2003 lider – i forhold til 2009 problemernes art og omfang – af to alvorlige mangler. For det første har det i praksis slet ikke været muligt at anvende loven præventivt. For det andet baserer loven sig på en individuel behandling af de enkelte sager, hvilket pga. antallet ikke længere vurderes som realistisk, hvorfor der er brug for en kollektiv løsning.

Kamphundene er sjældent racerene

Realiteten i dag er, at stort set ingen af gerningshundene er racerene. Samtidig er det ikke muligt for myndighederne at føre bevis for, hvad en given gerningshund er blandet af. Hvis man som ejer ved, at to racerene hunde (f.eks. en boxer og en labrador) er forældre til ens blandingshund, så kan man dokumentere forældreskabet vha. en DNA-test, hvis man har adgang til at tage en blodprøve af egen hund og begge forældre. Det koster ca. 2.000 at få foretaget testen + udgifter til dyrlægens blodprøveudtagning af den konkrete hund og dens forældre.

Afgrænsning af målgruppe vha. billeder

Man kan herefter arbejde ud fra en model, hvor man anvender billedmateriale til beskrivelse af hvilke typer hunde, der skal omfattes af diverse særkrav. Hvis en given hund ser ud ca. som på et af de pågældende billeder, der knyttes til den relevante bekendtgørelse, så er ejeren automatisk forpligtet til at opfylde visse krav, uden at myndighederne skal dokumentere hundens race- eller afstamningsforhold.

Billeder af de hundetyper, som DKK finder bør omfattes af særkravene er vedlagt/-hæftet.

Tvivlstilfælde

Er ejeren i tvivl om, hvorvidt hans hund er omfattet af bestemmelserne, kan han på eget initiativ – omkostningsfrit – rette henvendelse til en speciel ”task-force” (herom senere) og få afklaret spørgsmålet. Det kan diskuteres, om ejere af blandingshunde, som gennem DNA-testning kan dokumentere, at deres hund intet har at gøre med en kamphund, skal kunne få dispensation fra særkravene, selv om den ligner et af billederne. (Men det vil formodentlig dreje sig om så få ”ærlige”/uheldige blandingshunde, at det ikke er besværet værd).

Er ejeren ikke i tvivl – eller påstår, at han ikke var i tvivl eller påberåber sig, at han ikke kendte reglerne, mens myndighederne betragter hunden som omfattet af særkravene, skal myndighederne straks beslaglægge hunden og – inden for max. 1 uge - lade samme task-force afgøre spørgsmålet. Klassificeres hunden som værende omfattet af særkravene, idømmes ejeren en bøde af så betragtelig størrelse (minimum i dagens priser 5.000 kr.), at der ikke spekuleres i at ignorere den nye hundelov.

Særkrav

Særkravene består i følgende:

1) Hunden ikke må overlades til pasning/luftning eller andet hos andre end den officielt registrerede besidder af hunden (eller ved dennes fravær i forbindelse med ferier o. lign. på et af dyreværnsorganisationernes pensioner/internater).

2) Hunden skal altid gå i en solid, max. 1,2 meter lang snor – ikke flexline.

3) Hunde over 15 kilo skal bære mundkurv.

4) Hundens have – incl. forhave og parkeringsplads - skal være forsvarligt indhegnet med et solidt hegn på min. 1,80 cm og en sluselåge (2 låger med en gang imellem), så der ikke kan opstå mulighed for, at hunden ”smutter” ud.

5) Ejeren skal have en særlig ejerlicens til den pågældende hund, hvoraf det fremgår, at han er bekendt med alle særregler for den pågældende hundetype – herunder at manglende opfyldelse af disse regler medfører myndighedernes ret til – uden videre – at fjerne hunden og lade den aflive. Ejerlicensen skal erhverves, før hunden hjemtages fra sælger eller importør.

Ejeren skal ved erhvervelse af ejerlicens fremlægge dokumentation for, at hunden er ID-mærket og registreret med korrekte ejeroplysninger i Dansk Hunderegister, lovpligtigt ansvarsforsikret og har halsbånd og hundetegn.

(Evt.: Det kan overvejes om ejeren skal have gennemgået et 5 timers grundkursus inden erhvervelse af ejerlicensen. – Det vil komplicere, men ikke umuliggøre sagsflowet og vil næppe have effekt på de ”norm-resistente” i ejergruppen).

Task-forcen

Der etableres en ”basis” task-force bestående af 3-6 adfærdskyndige dyrlæger (udpeget af Den Danske Dyrlægeforening), 3 adfærdskonsulenter (udpeget af hhv. dyrenes Beskyttelse, DcH og DKK) samt den ansvarlige for dyreværns- og hundelovsområdet fra hver af de 12 politikredse. Task-forcen skal have et permanent (helårsfungerende) hundesekretariat, som kan sikre, at de enkelte sager behandles hurtigt, effektivt og korrekt.

Taks-forcen har tre opgaver:

• at forhåndsvurdere tvivlstilfælde mhp. vurdering af, hvorvidt de pågældende hunde er omfattet af særkravene eller ej.
• at foretage sagkyndig vurdering ved konkrete overfalds-/bidsager.
• at tilrettelægge og gennemføre løbende stikprøvekontrol for at sikre overholdelse af særregler samt overholdelse af generelle hunderegler - herunder kontrol af importbestemmelser (se del 2, pkt. 16).

Ved hver enkelt sag er kun max. tre personer involveret – en dyrlæge, en adfærdskonsulent og en person fra politiet. Sagerne koordineres fra hundesekretariatet.

Ved aftale om besigtigelse af en hund (frivillig henvendelse eller indkaldelse) orienteres ejeren om, at han skal medbringe dokumentation for, at hunden er ID-mærket og registreret med korrekte ejeroplysninger i Dansk Hunderegister, lovpligtigt ansvarsforsikret og har halsbånd og hundetegn.

Mange af tvivlssagerne vil kunne klares ved, at hunden fremstilles for én af de tre, som tager billeder og sikrer, at korrekt ID-mærkning og registrering er i orden og afgør, hvorvidt hunden skal være omfattet af særreglerne eller ej. Er vedkommende i tvivl, inddrages de to andre i teamet pr. tel. og/eller mail.

Hvis hunden klassificeres som værende omfattet af reglerne, skal der ske et af to. Hvis ejeren selv har henvendt sig, udstedes der vederlagsfrit en ejerlicens. Hvis hunden er blevet indkaldt/medtaget til bedømmelse af myndighederne, får vedkommende en bøde, som skal betales før hund og ejerlicens kan udleveres. Hunden anbringes i mellemtiden i hundepension for ejers regning i max. to uger, hvorefter den aflives, hvis ejeren ikke har betalt bøden og opholdet i hundepensionen samt bragt forudsætningerne for erhvervelse af ejerlicens i orden.

Ved konkrete overfaldssager sender sekretariatet pr. mail sagen til udtalelse hos alle tre og træffer på baggrund af tilbagemeldingerne afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at se hunden ”live”. I langt de fleste tilfælde vil det nemlig være selve det anmeldte forløb, der bør danne baggrund for at vurdere hundens farlighed. De fleste kamphunde viser ikke aggression over for mennesker og man kan heller ikke nødvendigvis genskabe en tilsvarende risikosituation kunstigt.

Når konklusionen er truffet mht. sanktion, overdrages sagen til behandling hos den relevante politikreds.

Sager afgjort af task forcen kan ikke ankes.

-----------------------

Ændringer, som ikke skelner mellem hundetyper (del 2)

Ud over – men ikke i stedet for – særbestemmelserne for visse særlige hundetyper er der behov for:

1. at indføre bestemmelser om ID-mærkning før 8 uger med ejer/importør registreret i Dansk Hunderegister og altid før salg/formidling (Incl. krav om at annoncering altid skal ledsages af ID-nummer på salgshunden).
2. at indføre krav om elektroniske scannere i alle patruljevogne og på alle politistationer.
3. at indføre generel båndpligt for alle hunde i byzone bortset fra godkendte fritløbsområder. Overtrædelse skal kunne straffes med bøde og/eller §6 pålæg. (Det er ikke lige så farligt, at en 12 årig pudel går løs sammen med sin ejer langs søerne i København, som at en kriminel misbruger lader sine to kamphunde løbe uledsaget rundt som "ulveflok" i en landsby. Derfor bør den første sag afgøres med en bøde, mens den anden kræver et §6 pålæg).
4. at fastholde muligheden for at give en hvilken som helst hund et §6 pålæg, hvis der er grund til at antage, at den kan være farlig for sine omgivelser.
5. at indføre mulighed for tildeling af §6 pålæg til en hund, som er utryghedsskabende.
6. at indføre bestemmelse om, at §6 pålæg følger hunden uanset ejer-/besidder.
7. at indføre bestemmelse om, at såvel besidderen som den person, der i en given overfaldssituation gik med hunden, passede den i sit hjem/have eller på anden måde havde ansvar for den, straffes med bøde på minimum 5.000 kr., hvis hunden skambider eller dræber andre dyr eller et menneske.
8. at indføre bestemmelse om, at ethvert tilfælde, hvor en (hvilken som helst) løs hund (hvad enten den går løs eller river sig løs) skambider en anden løs hund - som et minimum - automatisk udløser et pålæg om, at gerningshunden skal gå i snor og bære mundkurv. 
9. at indføre bestemmelse om, at ethvert tilfælde, hvor en (hvilken som helst) løs hund (hvad enten den går løs eller river sig løs) dræber en anden løs hund, automatisk medfører, at gerningshunden aflives.
10. at indføre bestemmelse om, at ethvert tilfælde, hvor en (hvilken som helst) løs hund (hvad enten den går løs eller river sig løs) skambider eller dræber en hund i snor automatisk medfører, at gerningshunden aflives.
11. at indføre bestemmelse om, at alle hundesager (bortløbne, optagne, uledsagede, overfald på mennesker, overfald på andre hunde, overfald på andre dyr, andet) skal registreres i en central, for offentligheden tilgængelig database.
12. at indføre bestemmelse om, at der på alle politikredses hjemmesider skal være angivet kontakttelefonnummer og mailadresse til den i kredsen ansvarlige enhed for hundesager.
13. at indføre bødebelagt pligt til at samle op efter sin hund i byzone.
14. at indføre hjemmel for myndighederne til at bestemme højde og øvrig kvalitet af hegn og låger (minimumshøjde 180 cm, incl. forhave og parkeringsplads og incl. sluselåge, jfr. ovenstående) til hunde, som får pålæg om bånd og/eller mundkurv.
15. at gennemføre en markant forhøjelse af alle hunderelaterede bødetakster (for manglende ID-mærkning og registrering fra den dag, hvor hunden fylder 8 uger eller importeres til Danmark, for manglende oplysning om ID-nummer i annoncer, for manglende lovpligtig ansvarsforsikring, for at lade hunden løbe uledsaget omkring, for manglende halsbånd og hundetegn, for manglende overholdelse af generel båndpligt, for mishandling, for deltagelse i hundekampe, for ulovlige importer, for manglende overholdelse af bestemmelser om erhvervsmæssigt opdræt og salg af hunde, for salg af hvalpe under 8 uger etc.). Der indføres en automatisk pristalsregulering af bødestørrelserne, så de ikke efter få år har mistet deres ”værdi”.
16. at indføre krav om, at alle hunde, som importeres til Danmark, skal i karantæne, indtil myndighederne – senest efter 5 arbejdsdage - har kontrolleret, at de opfylder lovgivningens krav. De 5 arbejdsdage vil give mulighed for forelæggelse af tvivlstilfælde for ovenfor omtalte task force, så de pågældende hunde med det samme belægges med særkrav.
17. at skærpe minimumsstraffen for involvering i hundekampe fra bødestraf til fængsel og automatisk frakendelse af retten til at have eller omgås hund i minimum 3 år.
18. at skærpe staffen for at mishandle en hund med slag, spark, ophængning eller på anden vis med minimum betydelige bødeforhøjelser (og fortsat mulighed for fængsel) samt automatisk frakendelse af retten til at have eller omgås hund i minimum 3 år.
19. at indføre krav om, at ejeren eller en anden person, som passer eller går med en hund, på myndighedernes forlangende har pligt til at medvirke til, at hunden kan håndteres og undersøges for ID-mærkning mv. – herunder har pligt til at iføre hunden mundkurv, så undersøgelsen kan ske uden risiko for myndighedspersonen.

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

Jørgen Hindse

Formand