 |
|
|
 |
| BBC program om racehunde på TV2 i aften
|
BBC program om racehunde
TV2’s program ”Dags Dato” viser onsdag aften (25. feb.) en BBC produceret udsendelse om race-hunde. Det er en stærkt kritisk udsendelse om forholdene i England.
Som bekendt har England i årevis været isoleret fra omverdenen gennem strenge karantænebestemmelser, og hundeverdenen har derfor udviklet sig markant anderledes end på kontinentet. Samtidig står England og The Kennel Club uden for det internationale samarbejde i FCI (Fédération Internationale Cynologique), som Danmark sammen med ca. 80 andre lande er medlem af. Derfor er en lang række af de oplysninger, som præsenteres i programmet, ikke gældende her i landet.
Tvært imod er Dansk Kennel Klub sammen med Svensk Kennel Klub nok de to organisationer, som tidligst og mest effektivt - gennem en lang række indsatsområder - har sørget for, at racehundeavlen ikke har fået lov til at udarte på den måde, som det præsenteres i programmet. I hvert fald når det drejer sig om hunde stambogsført i de to landes kennelklubber.
Der er to principielt forskellige problemstillinger, når det drejer sig om racehundenes sundhed. Det ene forhold drejer sig om den såkaldte ”overtypning” (for korte næser, for store øjne). Dette forhold har DKK for mere end 10 år siden taget fat på gennem efteruddannelse af dommere og oplysning til opdrættere og hvalpekøbere gennem medlemsmagasinet, HUNDEN, og selv om ikke alle problemer er løst, så har den holdningsmæssige debat og fokus på området, allerede sat sig spor i form af mindre ekstreme hunde.
Det andet forhold drejer sig om arvelige lidelser. Også her har DKK været på forkant. En række racer er underlagt krav om undersøgelse for racerelaterede lidelser, inden de må anvendes i avl. Det kan man se på www.dansk-kennel-klub.dk under menupunktet ”Avl/opdræt” og herefter ”avls-restriktioner”. En anden – meget væsentlig – indsats har besået i, at DKK har investeret i en stor database med stambogsoplysninger, som gør det muligt at se den såkaldte ”indavlskoefficient” på hver enkelt hund. Denne database, som også indeholder sundhedsoplysninger om hundene, giver opdrætterne muligheder for at undgå de engelske faldgruber. Og som hvalpekøber kan man altid bede sin DKK opdrætter om et print fra databasen.
DKK har – i det internationale hundearbejde – ansvaret for 5 racer. En af disse, gammel dansk hønsehund, døjede for år tilbage med en arvelig lidelse betegnet muskeltræthed. Her foretog DKK – sammen med racens specialklub – dels undersøgelse af potentielle avlshunde for at sikre, at de ikke havde lidelsen. Dels foretog man styret indkrydsning af en fransk jagthunderace, som havde mange fællestræk med gammel dansk hønsehund, men som genetisk var helt ubeslægtet med de danske hunde. Og endelig blev der i samarbejde med genetikforskere arbejdet for at finde frem til en DNA-test for lidelsen, hvilket er lykkedes, så man i dag helt kan undgå at avle hvalpe med sygdommen.
Hertil kommer, at DKK har investeret massivt i uddannelse af opdrættere. Mere end 1.300 opdrættere har nu gennemgået DKK’s opdrætteruddannelse, hvor bl.a. genetik er et væsentligt emne, ligesom DKK i samarbejde med Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet (Landbohøjskolen) har udarbejdet og udgivet undervisningsmateriale om genetik målrettet til opdrættere.
Men ikke alle racehunde er opdrættet i DKK’s regi. Nogle vælger at opdrætte uden stambog, andre opdrætter i andre organisationer, hvor man ikke stiller krav til forældredyrene. Nogle designer hjemmelavede stambøger på deres hjemme PC og atter andre hunde importeres fra lande, hvor der overhovedet ikke er kontrol med noget som helst. Sidstnævnte har bl.a. betydet, at en del dårlige racehunde er kommet til landet i de seneste år. Det gælder især inden for bestemte, kortsnudede racer, som har været meget populære hos ikke mindst uerfarne købere.
En raceren hund kan altså være mange ting, og en stambog har den værdi, som den bagvedliggende organisations krav og kontrol sikrer. Det koster 280 kr. for opdrætteren at stambogsføre en hvalp i Dansk Kennel Klub. Når en racehund sælges uden DKK stambog, er det derfor normalt ikke pga. prisen, men måske fordi forældredyrene ikke har kunnet godkendes til avl i DKK, eller fordi opdrætteren ikke ønsker at lade sig underlægge DKK’s kontrol, bestemmelser om klagenævn etc.
Så ergo: Der er grund til at tænke sig om, når man køber hund. Det gælder også, hvis man køber racehund!
|
|
|
|
|
|
