Hvis tæven (moderen til hvalpene) ejes af mere end én person, skal begge/alle være medlemmer af DKK eller en specialklub.
Dokumentation fra en specialklub skal vedlægges registreringsanmeldelsen.
Forældredyr skal inden parringen være optaget i Dansk Hundestambog eller anden FCI-anerkendt stambog. Danskejede hunde skal være stambogsført i Dansk Kennel Klub inden afkom kan registreres.
Reglerne for stambogsregistrering kan rekvireres i DKK's information eller hentes her og se iøvrigt også racens avlsrestriktion her.
Registreringsanmeldelsen samt gebyr indsendes inden hvalpene er 3 uger gamle. Overskrides denne frist, betales et ekspeditionsgebyr på 750,00 kr. for medlemmer, kr. 1000,00 for ikke medlemmer.
Udenlandske præmieringer på danskejede hunde
DKK registrerer ikke udenlandske præmieringer. Der kan dog registreres udenlandske titler mod indsendelse af behørig dokumentation samt gebyr for registreringen.
Hvis en hund - der ikke i forvejen er avlsgodkendt i Danmark med en FCI-anerkendt præmiering i henhold til racens avlsrestriktion - opnår en præmierings-godkendelse i udlandet med mindst Good på en FCI-anerkendt udstilling (tidligere 2. præmie for præmieringer opnået indtil 31.12.2007), kan der indsendes behørig dokumentation for præmieringen samt gebyr. Der registreres herefter en synlig kommentar på hunden med teksten "Godkendt udenlandsk præmiering".
DKK skal have mindst 10 arbejdsdage til registrering af hvalpene.
Der er mulighed for, at DKK's opdrættere kan vælge at lade deres hvalpe elektronisk mærke (chip) eller lade dem tatovere.
Du kan se DKK's gebyrer i filen forneden på siden.
OBS: Hunde fra færøerne
Har indtil 31.12.2009 haft dispensation fra DKK's stambogsføringsregler.
Hunde fra Færøerne skal derfor fra 1. januar 2010 opfylde racens avlsrestriktioner inden avl.
Forbudte racer
13 racer og blandinger heraf er forbudt
Fra den 1. juli er det iflg. Hundeloven forbudt at besidde og avle og importere følgende racer og blandinger, hvori disse racer indgår:
Pitbull terrier
Tosa inu
Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
Fila brasileiro
Dogo argentino
Amerikansk bulldog
Boerboel
Kangal
Centralasiatisk ovtcharka
Kaukasisk ovtcharka
Sydrussisk ovtcharka
Tornjak
Sarplaninac
Importer
Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde, som er omfattet af forbuddet, må beholde dem. Hundene må ikke overdrages til andre.
Det er derfor ikke muligt efter den 17. marts 2010 at få registreret importer i DKK for racer som er omfattet af det indførte forbud den 17. marts 2010, medmindre der medsendes behørigt dokumentation for at hunden er indført til Danmark inden den 17. marts 2010.
Ejerskifter
Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde, som er omfattet af forbuddet, må beholde dem. Hundene må ikke overdrages til andre.
Det er derfor ikke muligt at få ejerskiftet hunde i DKK som er omfattet af forbuddet efter 17. marts 2010, medmindre der medsendes behørigt dokumentation for at hunden er overdraget til ny ejer i Danmark inden den 17. marts 2010.
Det er tilladt at sælge til udlandet, og disse hunde kan dermed få registreret ejerskifte i DKK.
Hvalperegistrering
Personer, som den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med de pågældende racer, må fortsætte deres virke indtil den 30. juni 2015, men hundene må ikke sælges eller overdrages til personer i Danmark. Hvalpene må således kun sælges til udlandet.
Udstillinger
Det er ikke tilladt at deltage på udstillinger med de pågældende racer fra 1. juli 2010.